Sorg og Facebook

Opdateret: 3. mar. 2019



Sociale medier kan være både godt og skidt. Få råd her.


Facebook kan være et supergodt medie til at være i kontakt med mennesker i alle de cirkler, vi bevæger os i: Arbejde, familie, venner, gamle skolekammerater, spændende mennesker vi har mødt til en konference osv.


Udfordringen kommer, når vi er i situationer, hvor vi har brug for at udtrykke noget ægte og følelsesladet på et medie, som måske ikke er egnet til det. Fx sorg. Når du er i sorg, så er det rigtig godt og sundt for dig selv at fortælle din historie og være ærlig og åben om dine følelser og gøre det for et publikum, der hverken dømmer, analyserer eller kritiserer. Og det kan bare være rigtig svært på Facebook. Ikke pga. Facebook som sådan, men fordi vi sjældent fra barnsben har lært, hvordan vi håndterer sorg. Vi lærer desværre, at det er godt ikke at vise, at man er ked af det, at man skal være stærk, vi lærer alverdens logiske grunde til, at noget ikke er så slemt, men vi lærer sjældent at give efter for vores følelser og være ærlige, om det vi oplever.


Så de reaktioner, der kommer på Facebook, efter en følelsesmæssigt ærlig beretning afspejler som regel ovenstående med ”ros” om at være stærk, at det kunne være værre, forslag om, hvordan du kan få det bedre og bla bla bla. Men meget sjældent står der: "Tusind tak for at dele din smerte."


Og det sidste er faktisk ofte alt, der er brug for.


Facebook gemmer det hele, så ikke nok med, at der står en masse, der ikke hjælper. Det bliver også stående og kan dermed forårsage yderligere smerte igen og igen.


Her kommer råd til, hvad du absolut ikke skal skrive, hvis nogen lufter deres smerte på Facebook:

  • Lad være med at undre dig over, at folk ikke er "kommet sig" – det er en unødvendig og ubrugelig vurdering af andres smerte.

  • Lad være med at komme med alle mulige logik-baserede eller analytiske grunde til, at noget skete eller ikke er så slemt, som den sørgende oplever det. Det lærer kun, at man skal tage sit kunstige smil på og gemme smerten indvendigt.

  • Lad være med at komme forslag til, hvordan de kan få det bedre. Det er ikke derfor, de skriver. De skriver fordi det faktisk hjælper dem med at få det bedre at fortælle om det. Det er en del af processen. Det er ikke dit job at stoppe den.

  • Lad være med at komme med historier om den gang, du selv oplevede et stort tab. Det er din historie, og det er en anden historie.

  • Lad være med at sige: Der er en mening med det – for det er muligvis, hvad du selv tror, men det har intet med den sørgende at gøre.


Hvad kan du gøre i stedet

Kom med en følelsesmæssigt ægte erklæring, hvor du anerkender smerten. Det kan være som:

  • Tak for at dele din historie – jeg kan ikke forestille mig, hvor hårdt det må være.

  • Tak for at fortælle det. Jeg kan mærke din smerte, og den berører mig dybt.

  • Hvor det gør mig ondt, at du har det sådan.

  • En emoji med et grædende ansigt.

  • At dele et godt minde, som du selv havde med den, der er død (hvis det drejer sig om et dødsfald)

Og så kan metoden Grief Recovery også hjælpe sørgende videre, når de er klar til det. Læs mere her: www.slipsorgen.dk

31 visninger

Mette Hvied Lauesen • Industriparken 4 • 2750 Ballerup • +45 26 18 61 90 • mhl(a)slipsorgen.dk • CVR: 27531385 • Bankkonto: 9070 1629896046 • OBS: Forløb betales forud
Postadresse: Sommerbuen 37, 2750 Ballerup