Sådan taler du med børn om sorg og tab


Noget, du skal holde dig for øje her er, at du selv går forrest som det gode eksempel. For du er den voksne og rollemodellen. Derfor:

  • Vær ærlig om, hvad du føler. Hvis du fortæller sandheden om din egen sorg, og om hvad du føler, vil skabe tillid og gøre, at dit barn føler sig tryg i at åbne op og fortælle om sine følelser.

  • Vær bevidst om, at sorg handler om følelser. Det er ikke noget, der foregår i hovedet, og det at være trist og bange er helt normalt. Undgå at spørge dit barn om, hvad der er galt, for det vil med stor sandsynlighed sige ”ingenting”.

  • Lyt med hjertet og ikke med hovedet. Tillad at alle følelser bliver udtrykt uden vurdering, kritik eller analyse.

  • Husk at hvert enkelt barn er unikt og har et unikt forhold til tabet.

  • Vær tålmodig. Tving ikke dit barn til at tale. Giv dit barn tid. Sørg for, at du skaber sunde vaner om det at tale om følelser.

  • Lad være med at sige ”Du skal ikke være bange”. At være bange er en helt almindelig og normal reaktion på sorg og tab.

  • Lad være med at sige ”Du skal ikke være ked af det”. At være ked af det er en sund og normal reaktion. At være ked af det og at være bange – de to mest almindelige følelser i forbindelse med sorg og tab – er essentielle for det at være et menneske.

  • Spørg ikke dine børn, hvordan de har det. Ligesom voksne, der kan være bange for at blive dømt og vurderet, så kan børn automatisk sige ”Jeg har det fint” – også selv om det ikke passer.

  • Lad være med at lade som om, du er stærk, når du er sammen med dine børn. De vil opfatte din ”ikke-følen” som noget, de forventes at gøre også.

  • Lad være med at sammenligne deres liv eller situationer til andre. Sammenligninger gør altid følelser mindre.

  • Lad være med at afgive løfter, du ikke kan holde. I stedet for at sige ”alt bliver ok”, så sig ”Vi gør alt, vi kan, så vi kan føle os trygge”.


Glem ikke, at dine børn er meget kloge. Behandl dem og deres følelser med respekt og værdighed – fuldstændig som du gerne vil behandles af andre.


29 visninger

Mette Hvied Lauesen • Industriparken 4 • 2750 Ballerup • +45 26 18 61 90 • mhl(a)slipsorgen.dk • CVR: 27531385 • Bankkonto: 9070 1629896046 • OBS: Forløb betales forud
Postadresse: Sommerbuen 37, 2750 Ballerup