Sådan skriver du til en, der lige har mistet


Det kan være svært at vide, hvad man skal sige, når nogen lige har mistet, men hvis man skriver et kort, så er man i det mindste på sikker grund, ikke? Nej. Hvis du har prøvet at sidde med et blankt stykke papir foran dig, så ved du, hvor skræmmende det kan være.

Her får du en mini-guide til at skrive til en, der lige har mistet eller været udsat for noget virkelig ubehageligt.


Det skal du gøre:

  • Skriv en kladde først. Også selv om du ved, hvad du vil sige, så hjælper det lige at se det skrevet først for at se, om det ser rigtigt ud, eller om der er plads til dit budskab. Hvis det ikke passer, så brug enten et større kort eller vedlæg et brev.

  • Læs din kladde højt. Nogle gange så kan det, der virkede i dit hoved, lyde forkert, når det bliver læst op. Det kan du høre, hvis du læser det højt.

  • Skriv fra hjertet. Hvis du skriver sandfærdigt om, hvad du føler, så er budskabet helt klart for læseren.

  • Skriv ”Jeg kan kun forestille mig” eller ”Jeg kan slet ikke forestille mig” for at udtrykke empati. For eksempel: ”Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor meget du må savne John”. Der er noget beroligende over ordet ”forestille”. Det giver dig mulighed for at udtrykke sandheden uden at få dine følelser til at fylde mere end deres.

  • Skriv tydeligt. Et menneske i sorg har typisk nedsat koncentrationsevne og vil måske også læse dit kort gennem tårer. Gør ikke deres liv mere besværligt ved at skrive utydeligt.

Lad være med:

  • Brug ikke kun det, der står i et fortrykt kort – gør det personligt.

  • Kun at skrive dit fornavn – hvor mange mon de kender, der hedder Søren eller Lise?

  • At gå ud fra, at tabet på nogen mulig måde er godt. Lad være med at sige noget a la ”Han lider i det mindste ikke mere.”

  • At gå ud fra, at tabet er mindre, fordi den afdøde er gammel eller har været syg længe. Tab er tab.

  • At sammenligne. Når du siger ”Jeg ved, hvordan du har det”, så er det ikke alene usandt (for du ved det virkelig ikke), og det siger, at tab er direkte sammenlignelige, og det er de ikke. Hvert tab er specielt og særligt.

  • At fortælle dem, hvad de skal føle. Fx ”Lad være med at græde – det ville han ikke have ønsket.”

100 visninger

Mette Hvied Lauesen • Industriparken 4 • 2750 Ballerup • +45 26 18 61 90 • mhl(a)slipsorgen.dk • CVR: 27531385 • Bankkonto: 9070 1629896046 • OBS: Forløb betales forud
Postadresse: Sommerbuen 37, 2750 Ballerup