“Hvorfor går du så meget op i sorg”



Det er et spørgsmål, jeg får jævnligt. Og det handler om flere ting for mig:

  1. Først to personlige grunde: Som coach havde jeg en kunde i sorg, hvor jeg oplevede, at jeg ikke havde værktøjerne til at hjælpe hende. Det har jeg nu. Det giver mig en stor faglig ro og styrke.

  2. Jeg har været nede I græsset med stress to gange (begge dele pivhårde på hver sin måde), og første gang oplevede jeg en stor berøringsangst om det - i stil med det, jeg ser om sorg i dag. Den anden gang oplevede jeg desværre, at min øverste chef troede, jeg pjækkede. Det var *meget* hårdt.

  3. Jeg oplever meget, at sorg i dag har den rolle, som stress havde for 10 år siden: Det var ikke noget, vi talte om, og det var lidt flovt at have været ramt af. Men det er vi heldigvis ved at vende!

  4. Efterhånden som jeg har nærstuderet sorg qua mit arbejde, så er det gået op for mig, at der går helt ukristeligt mange sorgramte og ikke-fungerende mennesker rundt derude. Mennesker, som kunne være glade og mennesker, som kunne fungere og performe på deres arbejdsplads, hvis de altså fik bearbejdet deres sorg efter dødsfald, skilsmisser, konkurser, fyringer, brud, hjertesorg og meget mere.

  5. Berøringsangsten for sorg hos ledere og organisationer betyder, at de helt firkantet har et produktionsapparat, der ikke fungerer. Og som ovenikøbet er ulykkeligt undervejs. Det giver jo ingen mening for nogen af parterne. Forestil dig at være håndværksmester med 2-3 svende. Forestil dig, at den ene af dem fungerer nedsat i lang tid eller er sygemeldt i lang tid pga. sorg: Det betyder, at du mister omsætning.

  6. I dag har virksomheder og organisationer politikker for alkohol, overvægt, sundhed, rygning, ludomani - men kun de færreste har sorgpolitikker. Jeg talte med en HR-chef i en kommune, der svarede mig, at grunden til det var, at "det er for privat". Og så er det jeg tænker, at jeg nu nok synes, at ens forhold til alverdens stimulanser, som vi MÅSKE kommer ud i, også er temmelig privat. Men der er noget med sorg, som giver os stor berøringsangst.

  7. Ubearbejdet sorg koster virkelig mange penge. For den enkelte, for virksomheden og for samfundet. Er man i sorg, så stiger sandsynligheden for, at man mister indtægt, fordi man kan være ”ude af gamet” i et stykke tid. Man får en øget sandsynlighed for at blive fyret pga. sygefravær, hvis man er i sorg. Hvis en virksomhedsleder/ejer oplever stor og nær sorg, så kan hans omsætning det følgende år falde 20-25% - og så påvirker det altså også de ansattes privatøkonomi. Samfundet bruger 3,4 mia årligt på kompliceret sorg i dagpenge etc.


Sorg koster på bundlinjen, det forhindrer os og vores medarbejdere i at trives, og det er en helt normal menneskelig følelse, som det er møgubehageligt at have.

Sorg rammer os alle. Det vil ramme os på forskellige tidspunkter, og nogle gange vil det ramme os flere gange i rap - og nogle gange vil det få os i knæ - andre gange vil det være mindre svært at komme gennem.


Når jeg holder foredrag om sorg, så starter jeg altid med at spørge, hvor mange, der aldrig har oplevet sorg. Jeg har endnu ikke set nogen løfte hånden. Sorg er altså et livsvilkår for os alle sammen. Og så synes vi, det er for privat? Skal vi ikke få lavet det om?


Er du eller din virksomhed interesseret at enten få en snak om, hvordan I kan blive hjulpet med sorg i hverdagen - enten helt specifik eller via en sorgpolitik - eller er I interesserede i et foredrag eller et gå-hjem-møde, så ring 26 18 61 90.

56 visninger

Mette Hvied Lauesen • Industriparken 4 • 2750 Ballerup • +45 26 18 61 90 • mhl(a)slipsorgen.dk • CVR: 27531385 • Bankkonto: 9070 1629896046 • OBS: Forløb betales forud
Postadresse: Sommerbuen 37, 2750 Ballerup