HJÆLP - jeg kan ikke sove!


I den her tid hører jeg en del fra mennesker, der ikke kan sove godt. Hvis vi ikke får sovet, det vi skal, så påvirker det vores immunsystem og vores humør. Og søvnmangel kan få os til at få det værre.

Når man er tynget af noget, så er det helt normalt med et ændret søvnmønster – og i den her tid er vi alle tynget, fordi vi savner vores normale liv. Det kan være, vi ikke får sovet nok – eller for meget – eller begge to på skift. Det er helt normal og en naturlig reaktion på bekymring og savn.

Og hvad kan du så gøre ved det? Her er et par tips:


  1. Beslut dig for, hvornår du vil gå i seng og gør det. Husk også at sætte vække uret til, hvornår du vil stå op - og gør det. Hvis du sover for længe om morgenen, så vil det være sværere at falde i søvn om aftenen og så er du inde i en ond cirkel. Det er vigtigt med rutiner, hvis vi vil have det godt.

  2. Sørg for at få bevæget dig i løbet af dagen

  3. Se kun nyheder en gang om dagen og senest to timer, før du skal sove. Læs overskrifterne og sluk så.

  4. Drik ikke kaffe eller andet med koffein efter kl. 3 om eftermiddagen.

  5. Tal med nogen om, hvordan du har det eller skriv det ned.

  6. Sluk for diverse skærme en time, før du skal i seng. Det blå lys stimulerer og det findes i mange nyere fjernsyn.

  7. Prøv at foretage dig noget afslappende: Læs en bog, dyrk noget yoga eller meditation (og der er masser af podcasts og lignende, hvis du synes, det er svært at gøre uden at blive guidet).

  8. Hvis det er muligt, så sørg for, at dit soveværelse kun bliver brugt til at sove i.

  9. Lyt til beroligende lyde (igen: Masser af lydspor online)

  10. Og….godnat og sov godt!

Hvilke tanker holder dig vågen om natten? Hvilke gennemprøvede metoder kender du, der virker? Skriv dem i kommentarfeltet!

67 visninger

Mette Hvied Lauesen • Industriparken 4 • 2750 Ballerup • +45 26 18 61 90 • mhl(a)slipsorgen.dk • CVR: 27531385 • Bankkonto: 9070 1629896046 • OBS: Forløb betales forud
Postadresse: Sommerbuen 37, 2750 Ballerup