Du KAN ikke erstatte et tab


Der er en række myter eller udtryk, man ofte hører, når noget har lidt et tab. Det kan være, hvis kæresten er smuttet, hvis man er blevet fyret, hvis hunden er død eller noget andet, der involverer, at man oplever det som et betydeligt følelsesmæssigt tab. Så er det man ofte hører: “Skal du så have en anden?”.


Jeg har lige nu hørt det på rækken bagved mig: To mennesker taler sammen om deres husdyr. Den ene fortæller, at hendes kat døde I sidste uge, og så er det hendes I øvrigt meget venlige samtalepartner siger som det første “Skal du så have en ny?”.


Og det er ofte den første reaktion: “Du finder en anden”, “Du finder et nyt og mere spændende job lynhurtigt”, “Så skal du vel ud og finde en ny hund” eller en anden erstatning for det tab, vi har lidt.


Men en ny hund, en ny kæreste eller et nyt job er ikke at gendanne den relation, vi savner. Det er at skabe en ny relation. Og det er helt fint. Man skal bare være klar over det. Man skal også være klar over, at ved at forsøge at erstatte tabet, så får man ikke bearbejdet det. En ny hund er jo ikke som den gamle hund. Den kan være skøn og dejlig, men den har en anden adfærd og temperament end den gamle hund. Og det samme kan man sige om kærester og jobs.


Forsøget på at erstatte tabet er I virkeligheden en distraktion fra smerten, der er forbundet med tabet. Der er svært at gå helhjertet ind I en relation, hvis følelserne fra den gamle relation stadig “støjer”. Uanset om det er en dejlig mand eller en herlig pekingeser.


Jeg vil altid anbefale, at man forholder sig til og bearbejder sit tab, før man kaster sig ud I en ny relation


#Tab #Sorg #dødsfald #kærestesorg

52 visninger

Mette Hvied Lauesen • Industriparken 4 • 2750 Ballerup • +45 26 18 61 90 • mhl(a)slipsorgen.dk • CVR: 27531385 • Bankkonto: 9070 1629896046 • OBS: Forløb betales forud
Postadresse: Sommerbuen 37, 2750 Ballerup